Arrangementer

18-September-2017

Sæsonstart: mandage kl. 20.00, Arentsminde Kulturcenter, Langeslund Allé, gymnastiksalen.

OM FORENINGEN
Foreningen blev stiftet 21. november 1945 og har til formål at bevare og udbrede kendskabet til de gamle folkedanse ved indøvelse af disse under kyndig vejledning.

Vi underviser i de almindelige folkedanse. Har man aldrig fået lært at danse brudevals, - som også kan bruges til sølv- og guldbryllup, ja, så er det oplagt at få den ind i benene her hos os.

Vi bruger ikke folkedanserdragter (egnsdragter) i undervisningen, men gerne til opvisninger og stævner. Det er ikke nødvendigt at skaffe sig dragt til opvisninger, hvis man ikke allerede har én, men reglen er, at hvis man har en dragt, så bidrager man til et godt helhedsindtryk af en opvisning ved at møde op i dragt. Man afgør i øvrigt selv, om man føler sig klar til at være med i opvisninger. 

Folkedans er pardans, men har du ikke en dansepartner, så kom ind alligevel på den første danseaften, fordi der kan være andre uden partner, der også gerne vil danse. Det kan være en god ide inden sæsonstart at forhøre sig i foreningen om mulighederne. 

Vi øver nye danse og genopfrisker tidligere lærte danse over sæsonen fra september til april.

Vi danser til levende musik (harmonika). Til øveaftenerne danser vi i dagligt tøj og lette sko.

Så er du VILD MED DANS, så mød op.

Vi danser i sæsonen september - april hver mandag kl. 20-22 i Arentsminde Kulturcenter, Langeslund Allé, gymnastiksalen.

Kondi - her til lands - det er folkedans! Også for jer. Vi ses!

  • Om os

  • Kontakt os

    Formand:
    Hans P. Hansen
    tlf.: 40381907
    mail: hph@turbofiber.dk